Jeg oplever dag efter dag børn, unge og voksne, der er ved at gå helt i stykker. Jeg bliver selv fra tid til anden ramt af effektivitetens på sigt altødelæggende kraft.
Vi selv, vores børn og unge ender med at bukke under, af at være, eller i forsøget på, at være så pokkers effektive 24/7-365.
Der er et ubeskriveligt pres på de unge i dag. Samtidig er barndommen blevet forkortet bla. i form af en masse læringsplaner i børnehaven og lange skoledage helt fra 0 kl.
Legen, fritidslivet, nærværet, det spontane og fordybelsen er blevet effektiviseret til et minimum.
Det er som, vi er begyndt at effektivisere barndommen så den ligner voksenlivet.
Vi voksne skal være effektive, dygtige, succesfulde, smukke, i god form , super sociale…. og listen fortsætter i det uendelige.
Vores børn er fra helt små vidner til dette ragnarok samt ofte underlagt samme virkelighed for dem selv.
Virkelig en katastrofal udvikling.
Når så børnene bliver rigtig voksne, bliver de ramt af stress, angst eller depression og så begynder rejsen tilbage til, at være med følelser, mærke grænser og behov. Og endnu vanskeligere, at begynde at leve ud fra det.
Al det vi ihærdigt og hurtigst muligt prøver at få vores børn til at undertrykke, i dannelsens navn.
Stop!
Stop op mange gange hver dag, giv helvede i effektiviteten og fordyb dig i dit eget og dit barns liv. Fremelsk, nyd og dyrk dine relationer. Grin, sov, dans og kys.
Vær og vær nær. Elsk og lad dig elske ❤️
Kh Susanne
