Når vores børn er ramt af sorg i forbindelse med skilsmissen, er vi dobbelt ramt som forældre.
Når skilsmissen er en realitet i en familie med børn, rammes alle hårdt. Jeg ville ønske jeg kunne tage mit barns sorg væk. Hvis bare jeg kunne sætte mig selv i stedet for, at mit barn skal have smerten. Disse følelser kender en hver forælder. Ved skilsmissen eller andre voldsomme begivenheder, er det meget udtalt.
Ulykkelige skilsmissebørn kan hjælpes.
Den lille dreng på 7 år græder ulykkeligt, mens han fortæller om det at bo på skift hos mor og far efter forældrenes skilsmisse. ”Det gør så ondt på mig!” udbrød faren. ”Jeg ville ønske jeg kunne tage hans smerte væk” Mor nikker samtykkende mens hun skiftevis ser på mig og sin søn med våde øjne.
Drengens far og mor var tydeligvis meget berørt af deres søns ulykkelighed. Dette fuldt forståeligt. Alt andet ville have gjort mig urolig. De var blevet skilt for 10 måneder siden. Drengen havde on and off vist, hvor dybt berørt han var af, hans nye familie situation.
Dit barns sorgreaktion tager tid efter skilsmissen.
Begge forældre fortalte uafhængigt af hinanden, at de havde gjort det bedste de kunne i den svære situation. Det var dog som, at drengens ked af det hed og smerte blev ved, fortalte de. Det er jo snart længe siden vi blev skilt.
Børnesamtalen var nu forældrenes håb.
Nu var de så kommet hos mig til en børnesamtale. Nu kunne drengen og de få talt om skilsmissen med en professionel. Skilsmisse havde sat dybe spor i drengen. Dette anså jeg som værende ganske naturligt, om end det er forfærdelig smertefuldt for alle parter nå sorgen stadig var så påtrængende. Faktisk er der i drengens verden, vel næppe heller i de voksnes, gået lang tid efter bruddet – kun 10 mdr.
Skilsmisse er almindeligt i dag men for børn og forældre, er det voldsomt og sorgfuldt.
Det er blevet så almindeligt at blive skilt i dag, at vi fejlagtigt kan komme til at se på det, som noget mange kender til. Så er det nok ikke så slemt. Det er dog stadig en voldsom oplevelse, for alle der oplever en skilsmisse.
Mange forældre er fulde af skyld efter en skilsmisse. Desværre er der ingen der vokser psykisk af, at de slår sig selv oven i hovedet med f.eks. Jeg har skadet mit barn for altid, jeg har gjort det fortræd, jeg er en dårlig mor eller far, fordi vi ikke kunne finde ud af det og er blevet skilt.
De sætninger kan såmænd være sande, HVIS vi ikke tager hånd om os selv og vores børn, efter en voldsom oplevelse som skilsmissen jo er.
Omvendt kan udsagnene også være tilstede, HVIS forældrene var blevet sammen.
Du må også tage kærligt vare på dig selv under skilsmissen
Vi må stå der i blæsevejret og genfinde balancen. Genfinde os selv. Så tager vi varer på os selv, som er en forudsætning for, at kunne tage vare på vores barn. Så kan al det forfærdelige ved en skilsmisse blive en livserfaring, der kan bruges senere i livet. En robusthed mod udfordringer, læring og øvelse i at modtage og bede om hjælp. At dele sorger og glæder, ved at holde om og holde af, ved at sætte ord på det smertefulde sammen med nogen, der prøver at forstå og som kan rumme det. Om at man må tage sig selv, sine følelser og behov alvorligt. Og kærlighed skal være kærligt.
Børnesamtalen hjælper børn til, at sætte ord på skilsmissen, som de oplever den.
Det har umådelig stor betydning for et lille eller stort barn, at få lov at fortælle om sin oplevelse af noget så voldsom som en skilsmisse er. Et sted hvor det ikke skal have ansvaret for noget. Ej heller at være i loyalitetskonflikt mellem eller trøste mor eller far, hvis de bliver kede af det undervejs.
Under denne børnesamtale fik drengen lov at sætte ord på al det svære i forældrenes påhør.
Tidligere var forældrene alene sammen og hver for sig til samtale for at klæde dem på til at håndtere deres søns og egen smerte i forbindelse med skilsmissen. Jo bedre de er i balance inden i, jo bedre kan de være barnets klippe. Fantastisk at føle sig som klippe selvom der er lidt stenskred ind i mellem. Men det kan lykkes.
Samtalen med drengen, kommer på en kærlig måde, til at handle om skilsmissen generelt samt hvordan den lille dreng oplever, at skulle skifte mellem mor -og farland. Det at savne den ene, når man er hos den anden. At blive trøstet når man er ked. At ringe eller ikke at ringe osv.
Ingen børn, ramt af skilsmisse, ønsker at blive fikset – bare rummet
Det har kæmpe betydning, at drengen oplever i det trygge rum som børnesamtalen er. at mor og far godt kan bære hans ked af det hed. De kan rumme han følelser omkring skilsmissen.
At de ikke bare prøver at få det til at gå over. Fikse ham. Vi vil ofte gerne skynde os at fikse og få det hele til at gå væk fordi vi kommer i kontakt med vores egen ked af det hed. Når så barnets smerte kommer oven i den, bliver det ubærligt. Især når vi kan føle os skyldige i skilsmissen. En spring farlig cocktail. Forstået på den måde, at den kan få de fleste forældre til at hoppe på tungen, for at få det til at stoppe. Prøve at aflede barnet. DE kan forsøge med at tale den væk i forsøget på at få dets ked af det hed til at gå over hurtigt. ”Nej du skal ikke græde, mor og far er her jo. Vi kan købe noget lækkert med hjem. Hvad kunne du tænke dig…!”
Barnet oplever så, at det er forkert i sin følelse eller gør sine forældre ondt med den, eller føler sig ikke forstået. Enten pakker barnet tappert sine følelser sammen og ned i maven. Eller også skruer barnet op for lydstyrken, i håbet om at blive mødt i sin smerte.
Du er den klogeste i skilsmissen – det skal dit barn kunne mærke.
Når barnet derimod kan mærke, at mor og far ved, at det går over med tiden. At de viser de kan bære både deres egne følelser og barnets og i øvrigt kan skille de to ting ad. At de formår at sætte ord på hvordan den lille dreng har det. Og blive tydelige i hvordan hverdagen ser ud overordnet og hver dag. At kaos ikke får lov at herske for længe efter en skilsmisse. At mor og far stadig kan vise de er større og stærkere end barnet og tør tage beslutninger og ansvar, også selvom barnet kan reagere kraftigere og længere end tidligere. Så falder barnet til ro og hverdagen får sin gang i det nye liv.
Sæt ord på det barnet og skilsmissen.
Under samtalen hos mig, er det en mulighed for den lille dreng, at få sat nogle ord på alt det, han tumler med. Måske har han slet ikke ordene selv eller de føles for farlige eller svære at tænke og endnu værre at sige dem højt. Her hjælper jeg med ordene og invitere også forældrene ind, som jo kender deres dreng bedst.
Vi sætter ord på det, som vi tror fylder i ham.
Giv dine bud på det hvis barnet ikke selv kan finde ordene.
Give så dine bud på hvad der fylder i dit barn i forbindelse med skilsmissen:
-Jeg kan godt forstå du savner mor, når du er hos far….
-Jeg kan godt høre du er vred på mig….. det er helt ok og forståeligt.
-Mange børn er bange for, at det er deres skyld, at mor og far blev skilt, det er det ikke. Det kan børn aldrig være skyld i….. det er du heller ikke…..
-Måske er du bange for, at jeg også holder op med at elske dig ( fordi mor og far ikke elsker hinanden som kærester mere), men det kan ikke ske……
-Det tager tid at vænne sig til at mor og far ikke bor sammen mere….. men vi bliver alle sammen glade igen….
-De fleste børn ville ønske at mor og far bliver kærester igen, men det bliver vi ikke mere…..
-Vi vil altid være din mor og far og sammen hjælpe dig til at have det godt…. Nogen gange er vi gode til det andre gange må vi øve os……
-Når du savner mor, når du er hos far, så tror jeg det kan hjælpe, at far holder om dig….indtil ked af det heden er væk, så du kan lege igen……
Alfa og omega er, at sætte ord på den måde vi forestiller os, barnet kan have det. Så venter vi på barnets respons! Hvis vi rammer plet, kan vi se det på barnets kropslige eller sproglige tilkendegivelse, at det er sådan, det har det.
Spejl dit barns udtryk – så det føler sig set , mødt og forstået
Så kvitterer vi, ved at sige eller vise, vi har set eller hørt det. Ved feks at spejle barnets ansigtsudtryk. Hvis barnets laver nedafvendt mundvige, kan vi lave noget tilsvarende og sætte ord på det. ”Det kender du godt, kan jeg se, og det ser ikke ud til at være rart.”
Andre gange kan vi se på barnet, at det ikke er sådan det har det. Det reagerer måske afvisende med kroppen eller ved sprogligt, at sige nej det er ikke sådan. Så inviter barnet ind ved at bede det fortælle hvordan det er. OBS kun hvis du kan mærke, at barnet er klar til selv at sætte ord på sin oplevelse.
Ellers prøver du med et nyt bud. Eller holder en snakke pause og bare vær sammen. Børn kan ofte opleves at tage pauser undervejs, fordi de ikke kan rumme så meget som os voksne eller skal have tid til, at det hele kan bundfælde sig kropsligt og følelsesmæssigt. Vi kan ikke fikse noget hurtigt. Det er tid og proces fremfor målet, vi skal holde os for øje.
3. trin i samtalen med dit barn under og efter skilsmissen
- Sæt ord på barnet
- Vent på respons
- Kvitter så positivt ud fra det du så eller hørte.
I min praksis denne dag, sker der atter noget forløsende efter der er talt, lyttet og responderet ,holdt pauser ved anden snak og tegnet på min lille tegneblok.
Efter der er blevet sat ord på drengens tanker og følelser, er det som om noget slipper i ham. Tårerne er stoppet med at løbe, skuldrene har sænket sig, han klukker ind i mellem af sin tegning og deler sin begejstring med os alle. Efterfølgende læner han sig ind mod sin far, mens han kærligt ser på sin mor, med et blik som smelter en hver forælder. Som om han sagde ”Jeg tror nu igen på du og far nok skal passe på mig, jeg elsker dig, selvom jeg sidder op af far <3
Energien i rummet er blid og stille, nærmest som en visken. Som om hjerte energien og roen samler os til et hele. Vi sidder lidt sammen og bare er. Så går de hjem, hver for sig.
Du er en god nok forældre!
Husk du er en god nok forældre, blot du tager dig alvorligt. Når du tager dig og din trivsel alvorlig, vil du også kunne tage vare på dit barn. Tage vare ved selv at være dets klippe. Tage vare ved, at lade det tale om det svære med dig eller en professionelt. Ved blot at være sammen , sådan rigtig sammen. Se se hinanden og mærke kærligheden og alle de andre følelser livet består af.
Vær den blide, store, stærke og kloge sammen med dit barn, og lad dig nedsmelte en stund med en veninde eller en professionel, så kommer både du og dit barn hele og stærke ud af en skilsmisse.
Dit barn vil da vide, at du gjorde dit aller bedste <3
Pas på hinanden derude <3
Kh Susanne
