Har du gødet dit parforhold i dag?
I dag var jeg træt på den fede måde. Har slænget mig dovent det meste af dagen. Når han gik forbi, min skat, betragtede jeg ham dog ømt og nysgerrigt fra kanten af min bog.
Kærligheden og parforholdet passer ikke sig selv. kærligheden kommer let med den rigtige men kan også afvikles over tid. Hurtigere end vi aner.
Vi kan tro, at vi som par kender hinanden efter en årrække. Vi kan holde op med at være nysgerrige. Så er det at det bliver det farligt. Farligt for et OS og parforholdet. Farligt for individets følelse af at blive set. Følelsen af at være unik og respekteret, kan lide gevaldigt under, “ja ja jeg ved godt hvad du vil sige, tror du ikke, jeg kender dig,” Måske ved vi det. Måske ikke.
Men det ændrer ikke på, at jeg, du, ja vi alle har behov for at udtrykke os. At blive set og lyttet til. Få lov at tale uden at blive afbrudt, fordi den anden ikke kan lytte. Det er nemlig svært at lytte, når vi har munden fuld af ord.
Selvom vi ikke har talt meget sammen i dag, med ord. Har vi talt en masse i vores møder. Møder med øjnene. Møder med læberne. Møder af kroppe. Møder i grin. Møder i stilhed og nærvær. Møder i alt det u-udtalte. Jeg har lyttet til ham i stilhed. Uden ord. Lyttet med min sjæl og mit hjerte. Jeg elsker ham. Det ved han godt. Han elsker mig. Det ved jeg også godt. Det er trygt og dejligt. Mit hjerte smiler.
Jeg prøver at fylde vores parforholds kærlighedsvandkande med den helt rigtige blanding. Vores kærlighed har fortjent at blive vandet – dagligt. Nogle gange vander han mest. Når han vander og øser sin respekt, nærvær, omsorg, hjælpsomhed og kærlighed ud over mig eller mine børn, vokser min kærlighed til ham. Når jeg vander ham med bekræftelser fra hjertet, ordentlighed, lytten, smil og nærvær i kærlighedskontakten, vokser han.
parforholdet må gødes med den rigtige gødning. Hver blomst sin gødning. Unikke blomster har brug for unik sammensat gødning.
- Har du gødet jeres kærlighed i dag?
- Hvad gødes du af?
- Hvad gødes din skat af?
- Hvad er jeres parforholds unikke gødning?
Har du spurgt eller tror du fejlagtigt, at det du gødes af, også får din skat til at stråle om kap med solen? Prøv at spørge dig selv og din elskede, hvad den bedste gødning er. For jer hver især og for jer som par.
Bland dernæst en gødning der er stærk og god til netop jeres parforhold. Klar til at vande i rigelige mængder og forebyg at blomsten i jeres kærlighed visner ud og parforholdet går til grunde.
Er kærligheden og forholdet godt gødet til daglig klarer i langt bedre, i tider med mindre sol og tørke.
Nogle gange falder vi i søvn i parforholdet eller glemmer at vande regelmæssigt, fordi vi kun ser på de blomstrende kronblade. Det ser umiddelbart fint ud. Men jordens tørhed omkring rødderne slår ihjel, hvis vi lader os forblænde, af blomsten umiddelbare ydre tilstand.
Så pas på dit parforhold – hver dag <3
Kh. Susanne