Hjælp mit barn skal starte i ny skole

Mormaven rør gevaldigt på sig.

Den drejer og vrider sig mens suget i maven skiftevis kommer og går. 

Suget afløses ind i mellem af sommerfugle. Smukke flaksende stolte sommerfugle i min mormave.

I morgen har min teenager datter første skoledag på sin nye skole. Hun er nervøs og spændt.

At træffe en beslutning om skoleskifte for hende grundet flytning var kæmpe. Den største siden jeg besluttede ,at blive skilt efter 18 års samliv med hendes far ,som jeg dog er forenet for altid med ,pga forældreskabet vi deler.

I morgen er det nu. Jeg ved jo godt, at hendes liv fremover, vil bestå at nye møder igen og igen. Ny uddannelse. Nyt job. Nyt kursus, ny sport, ny svigerfamilie. Det er godt, at kunne trække sir vejr og træde ind i nye sammenhænge med en kærlig tiltro til sig selv. 

Kære kære læser kender du det? At træde ind og være helt ny foran en gruppe mennesker?

Alles øjne hviler på dig. Nogen ser dit tøj, nogle dine øjne, andre den måde du bevæger din krop på. De lytter til din stemme når du præsenterer dig ved navn. Du kan ikke gemme dig. Du kan bevidst eller ubevidst træde ind i en given rolle.

Men uanset hvad, ser de alle dig, sådan som de forestiller sig du er.

De første 30 sek bruger de på at tegne et billede af dig. Blive mere nysgerrige på dig eller dreje hovedet væk og vende tilbage til det kendte.

I morgen er det min pige, der står der. Til hilsen og skue for alle. Hun er en pige der står godt i sit fundament og med en dejlig personlighed. Alt kommer til at gå som det skal. Det ved jeg. Når jeg tænker sådan kommer de smukke flaksende stolte sommerfugle i min mave.

Men jeg kan også mærke suget. Det dybe morsug i maven der siger nu tager i bare godt imod hende. Det her er noget jeg byder hende – hjælp mig, at gøre det til en erfaring af de seje, men gode i hendes liv ❤

Kh Susanne med en meget vågen mormave

Scroll til toppen