Da jeg var 4 år mistede jeg min far pga. en arbejdsulykke. Det var i den grad uforståeligt og smertende for mig.
Dengang var der ingen Google eller stor almen viden og opmærksomhed på børns sorgbearbejdelse. Jeg kunne være ked af det det ene øjeblik og opslugt i leg og fuld af grin det næste. Hun har det jo godt! Hun er en stærk lille en. Vi lader være at tale om det, så hun ikke bliver ked igen! Så misforstået.
Børn sørger i bølger. Så det kan “snyde” os til at tro at krisen er ovre. Men børn og unge har brug for ( præcis som voksne) at sætte ord på deres ofte modsatrettede følelser og samtidigt få hjælp til st forstå og rumme det uforståelige og ulykkelige,der er hændt dem og deres familie. Jeg forstod det ikke med min forstand og kunne fornemme på de voksne, at det behøvede vi ikke tale mere om. De inviterede ej til det. Og ja jeg havde jo set hvor ulykkelig min mor havde været, da hun fik beskeden, og ville ikke være skyld i flere tårer hos hende.
Desværre lades alt for mange børn og unge i stikken også i dag. De får i bedste fald hjælp i begyndelse, men da sorg bearbejdelse er en lang proces, svigtes de ofte på den lange bane.
Familien og venners hjælp, støtte og øre, kan ofte være tilstrækkeligt, hvis de selv kan rumme deres egen sorg, på for barnet/ den unge , på en hensigtsmæssigt måde.
I dag er professionel hjælp heldigvis blevet mindre tabu, at søge hjælp og støtte ved.
Min opfordring er, søg hjælp , hellere før end siden, hvis du er i tvivl om du eller dit barn tænkes at kunne have glæde af terapeutisk støtte.
Det er langt mindre indgribende at bearbejde nutidig sorg end gammel indeklemt sorg, farvet at års levet liv.
I mit voksne liv gav det udfordringer i mine kærlighedsrelationer, at jeg gik med en ubearbejdet sorg og et chok over, at min far pludselig var væk. Ude af mig liv for altid. Mennesker kunne forsvinde pludseligt , havde jeg erfaret. Så at sige farvel og på gensyn til elskede mennesker gjorde mig urolig og ulykkelig. Det gav ingen rationel mening for mig. Jeg undersøgte ,efter mange år, fænomenet i terapi og fandt kimen og helingsarbejdet kunne begynde. Sikke en masse det kunne have sparet mig for, hvis jeg havde fået hjælp til bearbejdelse allerede den gang. Heldigvis er det aldrig for sent.
Der er store tab og mindre tab og mange niveauer. Dødsfald af elskede mennesker, tab af job, svigtende helbred, mistet kærlighedsrelation/ skilsmisse mv.
Så er du/ dit barn/ unge menneske ramt af sorg eller bærer du/i på en ubearbejdet sorg, der ikke kan klares privat , så søg en erfaren terapeut og få livsglæden tilbage. Alle har fortjent at kunne leve ud fra den bedste udgave af sig selv.
Pas på dig og dine kære❤️
Kh Susanne
