Jeg har mange praktiske ender der skal gå op lige nu. Mit hoved er fuld af tanker. Min krop bærer mig rundt fra sted til sted, min stemme hører jeg taler med høj og lav. Mine øjne ser om gulvet er fint efter håndværkerene er gået. Jeg maler den dør, jeg sprang over da jeg istandsatte, fordi nu skal huset sælges og være fint.
Og så kommer du min teenager knægt, springene ind i stuen, med et gavtyve glimt i øjet. Du ser mig i øjnene, mens du med friske små -hoppende bevægelser nærmer dig mig.
Din store unge. 16 år og med livet i din hule hånd , 15 cm højere end mig -mindst, uren hud og med grødet mumlede røst !! Din krop er vel trænet af al din Triathlon. Du stråler. Og så er du teenager der glææder sig til at blive 18 og flytte hjemmefra. Ud til friheden. Selv bestemme -ALT.
Jeg bliver varm i mit hjerte, når jeg ser min store lækre søn. Han der vil ha frihed uden tanke for den større økonomi. Det der skal holde sammen på følelsen af friheden, så det ikke bliver et fængsel i stedet. Vi har lagt budgetter, talt og tiet. Om lidt tager han på efterskole. Jeg har gjort hvad jeg kunne hertil og vil altid holde under og skubbe kærligt. Eller rive mig i håret, når han udfordrer min tålmodighed med sin stædighed eller hans udfordring af mine grænser for sin færd.
Nu du kommer små hoppende til mig, ved jeg hvorfor. Fordi mor kærligheden er klar til at blusse uanset tid, sted og alder.
Du kilder mig drillesygt. Jeg hader at blive kildet. Det ved du. Du griner og krammer mig så fast og længe. Ind i mellem bevæger du os i en umulig urytmisk takt, som guderne ville slå sig på lårene af grin over. Nok ikke en dans du score mange piger på. Jeg må bare følge med. Du kigger ind i mellem mig drilsk i øjnene,med det der blik ” Nååå lille mor” jeg kan ikke lade være at klukke. Jeg har ikke tid til al den pjank og pjat lige nu ,siger mit travle hoved. Mit hjerte skriger bliv ved – jeg elsker dig min store lækre fjollede teenager. Heldigvis overdøver mit hjerte min hjerne.
Tak min skat fordi du hev mig ud af mine travle tanker og tilbage til det vigtigste .
Nærværet og kontakten i nuet med dem der betyder noget.
Det er det der minder mig om hvor meget jeg stadig skal øve mig i at være og være nær. Men også hvor skønt det føles når jeg giver mig hen.
Derfor vil jeg formidle via mine kurser om mindfulness i børnehøjde. Fordi vi alle er mennesker der skal mindes om nærværet og ikke mindst lære det vi glemte engang – at være i nuet.
Tak fordi du var med mig helt hertil.
Kender du det skiftevis at være og ikke være tilstede ? Hvem af dine relationer er du egentlig mest tilstede med og ved du hvorfor det er sådan?
Kærlige nærværende tanker
Susanne
