”Hvorfor tog du ikk din telefon – jeg blev bange for du var kørt galt.”
”Peter” var tydeligvis oprevet. Mor kunne høre, at hans åndedræt var hurtigt og overfladisk og hans stemme var vred og grådkvalt.
Peters mor blev ked af igen, at opleve sin søn i en sådan forfatning. Omvendt var hun også dybt mærket over den evindelige skyldfølelse, der fulgte med. Hun følte sig ikke ok som mor, når hun pådrog sin søn denne angst. Hun måtte holde bedre øje med sin telefon.
Hun var dog også ved at blive kvalt i sin rolle som mor. Aldrig et øjeblik alene uden at stå 100% til rådighed. Selv når hun gik en kort tur i skoven. På trods af at hun afgav sted og hjemkomst tidspunkt, så ringede Peter 8 gange, for at sikre sig, at hun var ok. Han sagde det ikke altid direkte, at han var bange for hendes ve og vel. Men han kunne ringe og spørge om han måtte tage et stykke rugbrød, eller liiige høre om noget andet uvæsentlig småtteri. Han flettede så altid liige et spørgsmål ind, om hvad tid hun kom hjem.
Den tid måtte på ingen måde overskrides med et sekund. For så vidste hun, at han atter var i røret eller hun mødte en dreng, der næsten ikke kunne trække sit vejr når hun kom hjem. Han ville være grædende, vred, blussende i kinderne og med en helt anspændt krop. Alt var i beredskab i den unge drengs krop, her 2 min over tid. Rædselsfuldt for begge. Familien var alle gidsler i dette drama af angst.
De besluttede at komme til en børnesamtale.
Peter var 12 år. Lignede ved første øjekast alle andre drenge på den alder. Han var plaget af voldsom angst, for at der skulle ske, især hans mor noget. Han ringede ofte 20-30 gange om dagen, for liiige at sikre, at mor var ok. Mor måtte bærer sin telefon på sig 24/7 og nåede hun ikke telefonen var den helt gal.
Forældrene tog selv affære
Peter havde lidt af angst i knap 2 år. Frygtelig lang tid i et barns liv. Forældrene havde ham stående på venteliste til et kommunalt samtale tilbud. De besluttede dog selv at tage affære og kom forbi min klinik. Hans mor og Peter tog arbejdstøjet på.
1. Sammen måtte vi på opdagelse i angstens univers:
– Hvornår kom angsten første gang.
– Hvornår kommer angsten forbi nu.
– Hvilke tanker kommer i forbindelse med angsten
– Hvilke følelser vækker den
– Hvordan føltes den i kroppen
– Hvilken handling gør han så.
2. Så skal Peter forstå hvordan hjernen driller en, når man lider af angst:
– Han skal forstå forskel på drille hjernen og fornuft hjernen.
– Han skal være detektiv i sit eget tanke-, føle- og sanseliv.
– Kende forskel sin egen sunde og gode angst og den angst der kommer fra hans drille hjerne.
3. Så skal han tage magten og friheden tilbage i sit liv:
– Han skal finde fordele ved at bestemme over angsten, så den ikke bestemmer over ham.
– Han skal have støtte til at omfavne sin angst og tage styringen igen i sit liv.
– Han skal stå imod først den lille angst, senere den større angst. Trin for trin.
– Han skal opleve på egen krop, at hver sejr skaber indre power.
– Hver lille sejr er et stort skridt på vejen og skal fejres.
4. Åbenhed og hjælp ved angst:
– Mor og far skal være backing group under hele processen.
– De skal kærligt hjælpe med at huske på det lærte hjemme.
– De skal anderkende hver kraftanstrengelse på vejen.
– De skal fejre sejre med ham.
– De skal hjælpe med at tale med resten af den nære familien om det, så tabu og skam afhjælpes.
– De skal sammen med han finde ud af, hvem af vennerne der evt kan være et helle, ved at vide det.
– De skal sammen med ham finde ud af, hvem det er relevant for at vide det feks. Yndlings skolelærer eller det søde klubpædagog eller fodboldtræner.
– Han skal vide at der er rigtig mange der kender til at have angst. Det ikke unormalt som man kunne tro.
– Han skal vide hans anstrengelser bærer frugt og han kan vinde over den usunde angst.
Peter kom sammen med hans mor hos mig gennem 2,5 måneder og er nu uden af sin angst. Både hans forældre og han selv er forundret over hvor hurtigt han og familien, har fået friheden tilbage.
Det er meget forskelligt fra barn til barn hvordan sindet, kroppen og følelserne arbejder med angst i et forløb. Det også afhængig af opbakning og støtte fra de nærmeste.
Men Peter besluttede hurtigt, at han ville bestemme over angsten og han ville så gerne bare kunne være sammen med venner igen, uden at bekymrer sig. Han arbejdede på sin stille facon med punkterne og spiste angst elefanten i små bidder.
Han opdagede, at det at tale om det, var en lettelse. Det at flere end mor og far nu viste til det, gjorde presset mindre og skammen slap meget af sit tag, hvilket også punkterede noget af angstens kraft. Det at høre fra mig, der møder mange børn og unge, at han ikke var alene med at have det sådan, var en lettelse. Selv voksne kunne lide voldsomt af det.
At se hans øjne spærre sig op, da han hørte mor fortælle, hvordan han så ud eller talte, når han blev angst. At hun sågar kunne høre det i telefonen. At hun godt vidste hvorfor han ringede med småting, når hun var ude af huset. Han anede ikke, at hun så ham, så tydeligt. En svær hemmelighed båret af ham helt alene, blev nu delt. Han følte en stor kærlighedserklæring og en lettelse at dele det med mor. Nu var der rene linjer. Angsten kunne nu tages og føles på, i stedet for at være noget diffust og ukendt.
Meget rørende at være med til disse processer. En gave at blive inviteret indenfor.
Angstbehandling inspireret fra Cool Kids og Chilled programmet
Skulle dit barn også være bange på en måde der influerer uhensigtsmæssigt på dets liv, så søg hjælp. Hellere i dag end i morgen. Ubehandlet angst kan være invaliderende.
Jeg er uddannet i COOL kids – Chilled evidens baseret angstbehandlingsprogram. Derfor vil jeg ofte benytte materiale derfra.
Angst kan ramme alle
Op mod 20-24% af den danske befolkning rammes af angst på et tidspunkt i livet. Voksne der rammes af angst, har ofte haft deres første angst symptomer inden det fyldte 13 år. Så hurtig behandlings indsats tidlig, er væsentligt for livskvaliteten nu og senere hen i livet.
Former for angst
Der er flere former for angst, eksamensangst, præstationsangst, sygdomsangst, socialangst, generaliseret angst, separationsangst, panikangst. Længden og symptomer på et angstanfald kan derfor variere.
Nogle symptomer på dit barn lider af angst i mindre eller større grad kan være
For børn og unge er de første angsttegn ofte, at de får fysiske symptomer som mave- eller hovedpine. De bliver ukoncentreret i skolen og/eller trækker sig fra kammeraterne. De klarer sig dårligere fagligt. De begynder at pjække eller er syge for at undgå at komme i skole. De opleves som mere triste og indadvendte. Har flere og voldsommere humørsvingninger. De føler sig dumme, mærkelige og ensomme.
Andre fysiske eller psykiske symptomer under et anfald kan være
Bekymringstanker, Hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten og mundtørhed. Fornemmelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, kvalme eller uro i maven, vandladnings eller afføringstrang, sitren i kroppen, trykken eller smerte i brystet, svimmelhed eller ørhed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, uvirkelighedsfornemmelse, synsforstyrrelse, muskelspændinger, muskelsmerter, svært ved at falde i søvn, vågner om natten, frygt for at blive sindssyg og dødsangst.
Er du det mindste i tvivl, så spørg altid din læge og få udelukket fysiologiske sygdomme.
Angst kan behandles
Book en tid til en børnesamtale eller ungecoaching, hvis dit barn går med overdreven bekymringer eller angst. Angst har det med at vokse og brede sig til andre områder af barnets liv, hvis den ikke bliver behandlet.
Det eneste gode ved angst er, at det kan behandles. Langt de fleste børn i behandling hos Selvindsigt, bliver helt fri af den uhensigtsmæssige angst. Det gode angst skal vi bibeholde, da den passer på os og gør os i stand til at præstere, når det gælder. Men væk med den angst, der hæmmer vores børn liv.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre om angst behandling er relevant for dig og dit barn.
Sig farvel til angsten og ja til friheden, i dit eller dit barns liv, allerede i dag.
Kh. Susanne
