Det er alt for nemt at blive skilt...

i Voksenterapi
Det er alt for nemt at blive skilt...

Det alt for nemt at blive skilt.

Bliv sammen for børnenes skyld.

De sagde ja til at elske hinanden i medgang og modgang. De så lykkelige ud og lige der, i deres ja til hinanden , var de ikke et sekund i tvivl. De skulle blive gamle sammen. De to for evigt  ❤️

-- 0 --

Det er rædselsfuldt at blive skilt. Specielt når der er børn involveret. Det er smertefuldt, uanset om det er egen, den andens eller en fælles beslutning.

Jeg høre fra tid til anden to sætninger, der virkelig gør mig vred. 

Det alt for nemt at blive skilt i dag! 

Bliv sammen for børnenes skyld!

Nej, nej og atter nej!

Som oftest er det langt mere skamfuldt, skræmmende og hjerteskærende, at gå, end at fortsætte endnu en dag, måned eller flere år, i et forhold der ikke fungerer. 

Her taler jeg ikke blot om forholdets naturlige cyklus, der naturligt går op og ned.

Vi bliver for , børnenes skyld og tanken om savnet til dem efterfølgende, for den gamle mors skyld, truslen om den skrantende økonomi, boligen hvad med den, for ikke at tale om skammen, skylden, utrygheden, ensomheden, bristede familie -og kærlighedsdrømme ,der skyller ind over, når tanken om skilsmisse begynder at melde sig.

Det "lette" kan udelukkende ses i det lys, at alt for få, benytter sig af, at give sig selv eller parforholdet et " kærligheds -og kommunikations eftersyn med passende mellemrum. Inden ( selv)respekten forsvinder sammen med nærværet, tilliden, nærværet, humoren, lidenskaben og kærligheden.

Er ovenstående slidt væk eller forduftet i hverdagens marathon af top præstationer, rengøring, børnegylp, teenager konflikter, tv serier, for lidt søvn og for meget iPhone , er der sjældent mere at gøre, end få det bedste og mest respektfulde kærligheds- aftrædelsesaftale.

Hvad med børnene? Skal vi ikke blive for deres skyld? 

Vi skal kæmpe og gøre alt. Det mener jeg. Men jeg har ALDRIG mødt nogen, hverken privat eller i kraft af mit virke som terapeut , der ikke har kæmpet for forholdet. På deres måde og over lang tid. Aldrig !

Kæmper du / i forgæves, er det i min optik , mere synd for børnene, at vi viser dem , at familie og kærlighed f.eks er stilhed, dårlig stemning, skænderi, uden nærvær, omsorg , tillid, respekt og dyb kærlighed.....

Bruddet er en krise for børnene. Det ved vi godt som voksne. Vi ved, vi gør dem ondt.

Når vi alligevel til den beslutning efter års samliv, så er det en svær og smertefuld beslutning og ALDRIG nem.

Kæmp så længe der er de basale følelser, og en villighed til at gøre fælles indsats. Giv derimod slip, når det ikke længere er tilfældet. Også for børnenes skyld.

Det er ikke nemt at blive og kæmpe. Men det er endnu hårdere at gå.

Gør det rigtige for dig og din familie ❤️

Kh Susanne

 

Medlem af psykoterapeutforeningen (MPF)