Voksenterapi

Det alt for nemt at blive skilt.

Bliv sammen for børnenes skyld.

De sagde ja til at elske hinanden i medgang og modgang. De så lykkelige ud og lige der, i deres ja til hinanden , var de ikke et sekund i tvivl. De skulle blive gamle sammen. De to for evigt  ❤️

-- 0 --

Det er rædselsfuldt at blive skilt. Specielt når der er børn involveret. Det er smertefuldt, uanset om det er egen, den andens eller en fælles beslutning.

...
Se mere

Til helvede med effektiviteten!

Jeg oplever dag efter dag børn, unge og voksne, der er ved at gå helt i stykker. Jeg bliver selv fra tid til anden ramt af effektivitetens på sigt altødelæggende kraft. 

Vi selv, vores børn og unge ender med at bukke under, af at være , eller i forsøget på, at være så pokkers effektive 24/7-365.

Der er et ubeskriveligt pres på de unge i dag. Samtidig er barndommen blevet forkortet bla. i form af en masse læringsplaner i børnehaven og lange skoledage helt fra 0 kl.

Legen, fritidslivet, nærværet, det spontane og fordybelsen er blevet effektiviseret til et minimum.

...
Se mere

Farvel far.

Da jeg var 4 år mistede jeg min far pga. en arbejdsulykke. Det var i den grad uforståeligt og smertende for mig. 

Dengang var der ingen Google eller stor almen viden og opmærksomhed på børns sorgbearbejdelse. Jeg kunne være ked af det det ene øjeblik og opslugt i leg og fuld af grin det næste. Hun har det jo godt! Hun er en stærk lille en. Vi lader være at tale om det, så hun ikke bliver ked igen! Så misforstået.

Børn sørger i bølger. Så det kan "snyde" os til at tro at krisen er ovre. Men børn og unge har brug for ( præcis som voksne) at sætte ord på deres ofte modsatrettede følelser og samtidigt få hjælp til st forstå og rumme det uforståelige og ulykkelige,der er hændt dem og deres familie. Jeg forstod det ikke med min forstand og kunne fornemme på de voksne, at det behøvede vi ikke tale mere om. De inviterede ej til det. Og ja jeg havde jo set hvor ulykkelig min mor havde været, da hun fik beskeden, og ville ikke være skyld i flere tårer hos hende.

Desværre lades alt for mange børn og unge i stikken også i dag. De får i bedste fald hjælp i begyndelse, men da sorg bearbejdelse er en lang proces, svigtes de ofte på den lange bane.

...
Se mere

jeg vil gerne se dig <3

Hun gik rank og rask mod hoveddøren. Glad og i balance. I går havde hun til ledermødet været både skarp og klar i spyttet. Hun var respekteret for sine utvetydige holdninger og intelligente måde at håndtere medarbejdergruppen på. Hun kunne få det bedste frem i dem og det gav på bundlinien et fint resultat.

Hun tog i håndtaget, ind til hendes barndomhjems store hall. I loftet hang den store og smukke lysekrone i al sin pragt og lyste hende i møde.
Så snart hun trådte ind af døren hos de gamle skete forvandlingen. Forvandlingen til den lille pige, der ikke længere havde retten til at være der, med det hele. Kvinden med de utvetydige holdninger forsvandt som dug for solen. Hun kunne mærke hvordan det ranke og stærke i hende blev til vat og kroppen blev blød og hul. En følelse af, at være på vagt, vågnede i hende.

Det var nyt, at hun var begyndt bevidst at ligge mærke til forvandlingen. Hendes terapeut havde hjulpet hende til, at besøge den lille frygtsomme pige inden i. Hende der fra tid til anden, og altid hjemme hos de gamle, kom frem og sendte den voksen kvinde til tælling. Som en lammelse af nervesystemets øverste etage, der hvor det rationelle og refleksive normalt fandt sted. Hun faldt i i de gamle folder. De folder som forældrene gennem hele hendes barndom, havde værdsat og elsket hende for. 
Det var det søde og selvudslettende i hende, de holdt af. Hende der blot smillede høfligt, uden at vise andre følelser, der kunne vække moderens ubehag og foragt. 
Kvinden havde været dygtig til, at spalte alle de farlige følelser væk. 
Få gange var de kommet til syne under hendes opvækst, men moderen havde straks skammet hende ud som forkælet og tarvelig. Et egoistisk barn, der kun tænkte på sig selv og ikke på moderens følelser. Moderen havde ladet hende vide, at ingen nogensinde ville holde af hende, hvis hun ikke omgående lagde den attitude væk.
Moderens kulde var ikke til at tage fejl af og var forfærdelig skræmmende for den lille pige. En moders afvisning var ikke til at spøge med. Så snart pige sagde undskyld og smilte udenpå, blødte hendes mor atter op. Sådan min pige, hende kan jeg lide havde moderen sagt. Skammen rasede efterfølgende inden i den lille pige. Tænk at være så utaknemmelig et barn. Tænk at hun havde været skyld i hendes mors vrede eller ked af det hed. Tænk at hun havde været så uartig og tarvelig. Fremover behøvede moderen blot sende pigen blikket der sagde det hele, for at holde pigen i de rette folder. Pigen havde nemlig besluttet sig for, at gøre hendes mor stolt og vise, at hun var værd at holde af.

Prisen havde i voksen livet været, at hun havde mødt stressen og siden angsten. Men værst af alt, under alt det lå skammen og frygten for at vise verden, hvem hun i virkeligheden var. Tænk hvis nogen opdagende hvor forfærdeligt et menneske hun var. Det havde betydet af ingen mennesker havde kendt hendes virkelige ansigt. Det var for farligt at vise. Alt for farligt. Hun havde lært at det kostede trygheden og værst kærligheden. Hvem kunne holde af sådan et grimt menneske. Udenpå var hun stærk og glad. Inden i var hun tom og skamfuld.

...
Se mere

Har du gødet dit kærlighedforhold i dag?

I dag var jeg træt på den fede måde. Har slænget mig dovent det meste af dagen. Når han gik forbi, min skat, betragtede jeg ham dog ømt og nysgerrigt fra kanten af min bog.

Kærligheden passer ikke sig selv. Den kommer let med den rigtige men kan også afvikles over tid. Hurtigere end vi aner.

Vi kan tro, at vi kender hinanden efter en årrække. Vi kan holde op med at være nysgerrige. Så er det at det bliver det farligt. Farligt for et os. Farligt for individets følelse af at blive set. Følelsen af at være unik og respekteret, kan lide gevaldigt under, "ja ja jeg ved godt hvad du vil sige, tror du ikke, jeg kender dig," Måske ved vi det. Måske ikke. 
Men det ændre ikke på at jeg, du, ja vi alle har behov for at udtrykke os. At blive set og lyttet til. Få lov at tale uden at blive afbrudt,fordi den anden ikke kan lytte. Det er nemlig svært at lytte, når vi har munden fuld af ord.

Selvom vi ikke har talt meget sammen i dag , med ord. Har vi talt en masse i vores møder. Møder med øjenene. Møder med læberne. Møder af kroppe. Møder i grin. Møder i stilhed og nærvær. Møder i alt det u-udtalte. Jeg har lyttet til ham i stilhed. Uden ord. Lyttet med min sjæl og mit hjerte. Jeg elsker ham. Det ved han godt. Han elsker mig. Det ved jeg også godt. Det er trygt og dejligt. Mit hjerte smiler.

...
Se mere

 

Medlem af psykoterapeutforeningen (MPF)