Børn

Åh mor og far jeg kan ikke..... Hjælp tilbydes via individuel Cool kids og Chilled angst behandling af børn og unge.

Pigen sad sammenkrøllet og rokkede frem og tilbage. Hendes krop dirrede. Hun er blot 14 år. Alligevel er fremlæggelsen i morgen som et uoverstigeligt bjerg at bestige. Hun ved, at i morgen er det hendes tur. Det hele svimler omkring hende. Hun har kvalme. Hun skiftevis græder og skælder sine forældre ud, fordi de vil tvinge hende i skole i morgen. Forældrene er total rådvilde. Deres datter er helt opløst. De er ikke et sekund i tvivl om, at det er ramme alvor for datteren. Det har bare ikke fået det til at gå væk, hendes skræk for skolen , at de har ladet hende slippe og blive hjemme ind i mellem. For hvordan kan man sende sin datter i skole helt opløst og skrækslagen. De aner ikke længere deres levende råd.

Drengen på 16 år var charmerende og meget vellidt blandt sine kammerater. Alligevel var det netop der, han kunne få de rædselsfulde angst anfald. Når der uanmeldt kom flere kammerater forbi, så de var flere end 2, blev det ofte svært. Så kunne han mærke hvordan det gradvist blev sværere at trække vejret, hjertet hamrede afsted og hans kinder blev blussede røde. Han fik ofte en følelse af han kunne besvime, hvilket ville være både skræmmende og vildt pinligt. Han var begyndt at isolere sig mere og mere. Sagde ofte nej til at mødes ude. Hjemme var han mere tryg og kunne kontrollere, at der ikke kom flere ind på værelset af gangen. Forældrene oplevede for alvor, hvordan deres ellers glade dreng, blev mere og mere indadvendt. Når de spurgte til venne besøg, sagde han ofte, at han ikke havde lyst eller overskud, da der var mange lektier han skulle lave. Men de så ensomheden i hans øjne. Når de prøvede at tale med ham, om der var andet galt, svarede han blot nej. De kunne mærke det ikke var sandt.

Pigen på 10 år var sjov og havde sine meningers mod. Hun var dygtig til det meste og virkede til at have en god portion selvtillid.
Dog var der noget der gav hende alvorlige udfordringer, nemlig når mor skulle på arbejde. Pigen var rædselsslagen for, at der skulle ske moderen noget. Når hun kørte bil. Når hun var på job. Når hun var ude og svømme med hendes veninder. Altid når de skulle sige farvel, blev der en scene. Pigen stillede også alverdens spørgsmål om hvor længe hun var væk. Om hun skulle være alene det sted. Om hun kørte på almindelig vej eller motorvej. Pigen ringede og sms også i det uendelige, når moderen ikke var hjemme. Spurgte til ligegyldige ting. Moderen havde en fornemmelse af, at det blot var for at høre hendes stemme. Når hun konfronterede datteren med det, blev hun blot irriteret og sur. Moderen følte sig efterhånden overvåget konstant og under hårdt pres. For nåede hun ikke telefonen eller svarede hurtigt på sms, oplevede hun, at datteren var helt uden af den, når de fik kontakt igen. Moderen begyndte mere og mere at være hjemme, for hun orkede ikke pigens ked af det hed eller det konstante pres, over at holde øje med telefonen, for at undgå at pigen blev urolig. Det var som om det alligevel tog til med datteren.

Ingen børn eller unge skal gå rundt og have det sådan. Også familien bliver voldsomt ramt,når angst i forskellige forklædninger flytter ind. Bekymringen, ubehaget eller angsten begynder at styrer mere og mere.
Det gode ved angst er, at der kan gøres noget ved det. Jo før behandling sættes i gang jo hurtigere effekt har behandlingen.

...
Se mere

Om at sige farvel og give slip på sit unge menneske.

Det var sidste dag på efterskolen. Min søn skulle sige farvel til venner og veninder og engagerede lærere. Bånd skabt og betydningsfulde venskaber etableret gennem et helt år - 24/7.

At se ham få og give kram. Blive rørt til tårer- selvom han ikke var en pige. Det lod sig ikke gøre uden. Se hans smil der bevægende alle muskler i hans smukke ansigt. Se hans øjne skiftevis stråle og være sløret af tårer. Se hans muskuløse krop og arme holde om og blive holdt i faste og kærlige kram. Kram der blev holdt. Holdt længe. Øjne der mødtes, mens tiden stod stille et øjeblik. Ord der blev delt. Alt sammen både rørende, glædeligt og bedrøveligt at være vidne til.

Jeg som mor blev rørt, dybt og hjerteligt. Jeg måtte også overgive mig til tåre fra tid til anden. 
At se min søn, forandringen fra knægt til ung mand, gennem det år der er gået. Jeg blev varm om hjertet. Helt blød og stolt. Jeg blev helt forelsket i den unge mand. 
Brøderup efterskole har gjort det fantastisk godt. Virkelig. Tak.

Nu er en ny tid foran mig som mor i relationen til min søn. Min søn flyttede ud hjemmefra, da han tog på efterskole. Det viste jeg ikke den gang. Heldigvis. Det ved jeg nu. Han kommer fremadrettet kun på besøg hjemme som gæst og ikke som dagligt medlem af familien.

...
Se mere

b2ap3_thumbnail_11923603_718910724907637_3967931957384993927_n.jpg

"Mit hjerte er gået i stykker "græd den lille pige.

Hendes hjerte gik i stykker den dag hendes forældre blev skilt. 
Det var nu 8 mdr siden den lille 5 årige piges liv blev drastisk ændret.
Forældrene var omsorgsfulde, kærlige, bevidste i deres forældre roller og samarbejdede det bedste de havde lært. Alligevel vedblev pigen at være dybt ulykkelig. Især skiftene mellem mor og far land var hjerteskærende. Hun skiftevis var indadvendt tilbagetrukket i sin børnehave eller hun legede i glimt men med let til gråd og kort udholdenhed i legerelationer. 
Pigen var stadig i sorg og krise.

Mor og far kom sammen med den lille pige til en børnesamtale, for at finde ud af hvad de dog skulle stille op. 
Mor, far og pigen fortalte på skift om deres oplevelse af skilsmissen. Jeg stillede de svære spørgsmål. Satte ord på savn og sorg, på vrede og håb. Jeg naturlig gjorde det naturlige i at være ramt efter en skilsmisse. Jeg talte med dem alle om tiden der hjælper til at hele små og store knuste hjerter, sammen med masser af kram og kærlighed. 
Pigen tegnede og drak juice mens hun supplerede på sin egen barnelogiske og eftertænksomme måde. Når det var farlige spørgsmål eller udsagn, kiggede hun skiftevis forsigtigt på sine forældre og mig. Mon det gik an, at sige som hun gjorde. Blev de sure eller kede af det. Men nej, hun erfarede at hendes forældre sagtens kunne bære hendes sorg, spørgsmål og behov.
Så kravlede hun op til sin mor. Op og puttede på hendes skød. Jeg hentede et tæppe og en lille bamse til hende. Kort efter faldt hun i søvn i mores arme og med sin far lige ved sin side. Stressen og uroen havde forladt den lille piges krop.

De kom ikke igen.

...
Se mere

 b2ap3_thumbnail_Flyers_brn--og-ungesamtaler-2.jpg

Børn -og ungesamtaler - også ved angst.

”Hvorfor tog du ikk din telefon – jeg blev bange for du var kørt galt.”

Peter ( navn opdigtet)var tydeligvis oprevet. Mor kunne høre at hans åndedræt var hurtigt og overfladisk og hans stemme var vred og grådkvalt.

Hun blev ked af igen, at opleve sin søn i en sådan forfatning. Omvendt var hun også dybt mærket over den evindelige skyldfølelse der fulgte med. Hun følte sig ikke ok som mor, når hun pådrog sin søn denne angst. Hun måtte holde bedre øje med sin telefon.

...
Se mere

Jeg ville ønske jeg kunne tage mit barns sorg væk. Hvis bare jeg kunne sætte mig selv i stedet for, at mit barn skal have smerten. Disse følelser kender en hver forælder. Men ved skilsmisse eller andre voldsomme begivenheder er det meget udtalt.

Den lille dreng på 6 år græder ulykkeligt, mens han fortæller om det at bo på skift hos mor og far. ”Det gør så ondt på mig!” udbrød faren. ”Jeg ville ønske jeg kunne tage hans smerte væk” Mor nikker samtykkende mens hun skiftevis ser på mig og sin søn med våde øjne.

Drengens far og mor var tydeligvis meget berørt af deres søns ulykkelighed. Dette fuldt forståeligt. Alt andet ville have gjort mig urolig. De var blevet skilt for 8 måneder siden. Drengen havde on and off vist hvor dybt berørt han var af, hans nye familie situation.

Begge forældre fortalte uafhængigt af hinanden, at de havde gjort det bedste de kunne i den svære situation. Det var dog som at drengens ked af det hed og smerte blev ved, fortalte de. Det er jo snart længe siden.

...
Se mere

 

Medlem af psykoterapeutforeningen (MPF)